lejligheder

OVERGADE 28

EN PERLE FRA MIDDELALDEREN

I hjertet af Overgade ligger denne historiske ejendom, som ikke kan ses fra gaden. Den bevaringsværdige bygning tilbyder lyse og indbydende lejemål, som alle er blevet renoveret i de sidste par år. Alle renoveringerne er gjort med respekt for bygningens historie, således at den fremstår tro mod den oprindelige bygning.

Ejendommen nævnes så tidligt som 1433 og tilhørte familien Mule. Arkitekt Frede Nielsen stod for en restaurering i 1990’erne.

Læs mere om ejendommens historie herunder.

BORGMESTERBOLIG OG ADELSSLÆGTER

Helt tilbage i middelalderen i 1433 tilhørte ejendommen den nu uddøde danske uradelsslægt, “Mule”. Dengang bestod ejendommen af et stenhus og et træhus mod gaden samt udhusbygninger bagved.

Købmanden, Hans Mule, havde i flere år bolig i ejendommen. Han var søn af en tidligere borgmester i byen, Mikkel Mule (død 1537), og tilhørte den fornemme patricierslægt, der allerede i 1444 var blevet adlet. Det var desuden Mule-slægten, som få århundrede senere, i 1700-tallet, stiftede de tre kateketiske skoler, hvoraf den ene var Mulernes Legatskole. Hans Mule giftede sig ved ægteskabet med Mette Kotte ind i endnu en af Odenses fornemme byadelsslægter. Hendes far var Marcus Kotte, der ved midten af 1500-tallet var rådmand i byen.

Hans Mule var en stor forretningsmand og det siges at han i 1500-tallet var en af Odenses rigeste mænd. 

Han skulle, efter sigende, grundet hans “svulmende selvfølelse” og “stridbare natur” have slået en medborger ihjel. Det lykkedes ham dog at sno sig ud af kniben ved at betale de efterladte en betydelig sum, hvilket resulterede i kongelig benådning.

Hans Mule døde i 1602.

Historien efterlader sig mange spor og en morsom pointering er da også, at Odense Politigård i dag ligger i Hans Mules Gade – altså i en gade, der er opkaldt efter en drabsmand!

EJENDOMMEN I NYERE TID

Fra 1777 var bygningen ejet af købmand Hans Philipsen. I stenhuset mod Overgade var der værelser og krambod, mod Overstræde var der i sidehuset pakhus, pakkamre og loft. I det enetages bindingsværkshus var der bryggers, brændevinsbrænderi samt port i to fag. I tværlængen var der stald, sandhus og port i to fag. I den østre sidelænge var der fadebur, pakhus, vognport og kornloft, og endelig i bindingsværkshuset mod Overgade var der værelser.

I 1836, da kancelliråd, apoteker Andersen ejede ejendommen, blev bindingsværksforhuset på fem fag og fire fag af den østre sidelænge udskilt i en selvstændig ejendom. Forhuset var nu med beboelig kælder og indrettet til beboelse for flere familier.

I 1919 blev der isat store butiksruder i forhuset og i 1922 blev der indrettet restauration i stueetagen.

Blomsterforretningen, Bellis, i Overgade 28 måtte rykke ud, da det blev besluttet, at Hjørnely skulle udvides. Hjørnely var nok mere værtshus end restaurant.

I 1990’erne blev ejendommen istandsat, forhusets facade blev tilbageført, og bygningerne blev indrettet med den nuværende plandisponering med butik mod Overgade og nye lejligheder i sidehuse og tværhus inklusive deres tagetager.

Læs også: En sød historie

lejligheder
Contact

KONTAKT

BØG MADSEN EJENDOMME

Kontakt os på nedenstående, hvad enten det drejer sig om ejendomservice
eller du ønsker at høre mere om vores lejeboliger.

Du kan kontakte os på kontoret man-tors fra kl. 09.00-13.00.

Nuværende lejer ved os

Skriv til os på mail (husk adresse i emnefelt)
E-mail: [email protected] (hvis du bor i Odense)
E-mail: [email protected] (hvis du bor i Nyborg)

Ønsker at bo til leje ved os

Skriv til os på mail
E-mail: [email protected] (udleje)

Copyright 2021 BØG MADSEN EJENDOMME

Contact